Handelsbetingelser for take-away.dk

Generelle oplysninger

Take-Away.dk

v. Jensens Bøfhus A/S
CVR. 13212538
Læssøegade 215
5230 Odense M
E-mail: info@jensens.com
Tlf. 63 13 45 16
Etableringsår: 1984

Priser og betaling

Du skal være 18 år for at handle på www.take-away.dk. Alle priser på hjemmesiden er opgivet i danske kroner, og de er inklusiv moms. Ved gennemførte køb fremsendes en ordrebekræftelse, hvoraf det fremgår, hvad du betaler for. Alle betalinger gennemføres i umiddelbar forlængelse af ordrebekræftelsen. Der kan online betales med følgende betalingskort og betalingsløsninger:
• Dankort
• VISA/Dankort
• MasterCard
• Maestro
• MobilePay

Der opkræves ikke kortgebyr eller andre gebyrer i forbindelse med betalingerne.

Udlevering / afhentning

Onlinebestillinger skal afhentes på den valgte restaurant senest 60 min efter det aftalte tidspunkt. Tidspunktet vil fremgå af den ordrebekræftelse, som automatisk fremsendes pr. mail i forbindelse med onlinekøb på www.take-away.dk

Særlige vilkår

Af hygiejnehensyn vil uafhentede onlinebestillinger (ved mere end 60 min forsinkelse) pga. fødevaresikkerhed blive kasseret på købers regning.

Ingen fortrydelsesret

Der er ingen fortrydelsesret på onlinebestilling af mad via www.take-away.dk. Ifølge Forbrugeraftaleloven er online køb af fødevarer, drikkevarer og andre varer til husholdningens løbende forbrug ikke omfattet af fortrydelsesret.

Persondatapolitik

I forbindelse med håndtering af onlinebestillinger og onlinekøb har vi brug for følgende oplysninger:
• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• E-mail adresse

Vi foretager registrering af dine personoplysninger med det formål at kunne identificere dig som kunde i forbindelse med udlevering af bestillinger. Personoplysningerne registreres hos Jensens Bøfhus A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Direktionen og den dataansvarlige har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige for www.take-away.dk er Jensens Bøfhus A/S. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret, og vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til www.take-away.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som registreret hos Jensens Bøfhus A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed skal rettes til Jensens Bøfhus A/S via e-mail info@jensens.com

Klageadgang

Evt. klager skal sendes info@jensens.com. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive en klage til Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Læs mere på hrt-ankenaevn.dk